skip to Main Content

Test af Jabra Elite 65t

Her sidste uge tog jeg springet og skiftede fra almindelige sports høretelefoner med ledning til et par trådløse in-ear Jabra Elite 65t og har brugt dem flittigt lige siden.
Jeg er stadig lidt i tvivl om det var den rette beslutning, men lad os se lidt nærmere på fordele og ulemper ved disse høretelefoner.

Jabra Elite 65t anmeldelse / review

Produkt kvalitet

Da jeg pakkede dem ud og sad med høretelefonerne i hånden var jeg overrasket over kvaliteten. Det føles ikke, og ligner ikke et par billige høretelefoner som man ofte forbinder de trådfri høretelefoner med. Et lækkert design og en smart opbevaringsæske der samtidig virker som en powerbank til dem, gjorde at mit førstehåndsindtryk af dem var rigtig positivt. Den mørke blå og rosaguld farve passer godt sammen, så design mæssigt har de ramt helt plet med dette produkt.

Komfort

Når vi snakker komfort bliver det straks værre. Selvom der var 3 forskellige størrelser med på selve ørepropperne, følte jeg ikke at de på noget tidspunkt sad rigtig godt i øret. Jeg har prøver flere lignende produkter, og her var der ikke samme problem med pasformen. Jeg købte så efterfølgende et par sports ear-buds som passede til dem, og det hjalp lidt på pasformen. Problemer er så bare at nu passer de ikke længere i deres opbevarings æske. De kan dog godt tvinges ned i den, men det er efter min mening alt for besværligt.
Et andet problem jeg oplevede med dem, var at efter en 20-25 minutters brug, begyndte det at gøre ond i øret at bruge dem. Igen noget jeg aldrig har oplevet med andre lignende produkter.
En enkelt gang under en løbetur hvor de blev temmelig svedige, røg den ene af dem ud af øret, selvom de sad godt stramt da jeg startede ud. Det burde ikke kunne ske med et par høretelefoner som disse.
Så på komfort området fejler Jabra Elite 65t stort.

Støjreduktion

Denne model kommer ikke med aktiv støjreduktion hvilket er lidt en skam. Selvom selve øreproppen eliminere en hel del støj, så syntes jeg stadig der slipper for meget baggrunds støj igennem. Det er selvfølgelig fint når man er ude og løbe, men mindre godt hvis du bruger dem til musik på kontoret eller til film på din tablet.
Her savner jeg faktisk at de har aktiv støjreduktion man kan slå til og fra. Det er for mig ikke en kritisk faktor, men stadig nice to have feature.

Batteritid

Et af de gode punkter ved Jabra Elite 65t er batteri levetiden. Cirka 5 timer på en opladning, og når du løber tør smider du dem bare tilbage i boksen, så kan du oplade dem 4-5 gange her fra. Cirka et kvarters opladning her giver omkring 90min brugstid. Så her er jeg faktisk fint tilfreds, 5 timer på en opladning passer fint til mit behov. Det vil være de færreste som alligevel kan holde til at dem i øret i 5 timer da komforten bestemt ikke er i top.

Bluetooth forbindelse

Selv med den nye bluetooth 5.0 forbindelse har jeg flere gange oplevet at den taber forbindelsen når jeg er ude og løbe. Især hvis jeg har mobiltelefonen på venstre siden er dette et problem. Enkelte gange har jeg hjemme oplevet at wi-fi routeren påvirker den, og gør at forbindelsen går tabt. Så desværre ikke den mest stabile Bluetooth forbindelse.

Lyd

For mange er lyden jo det vigtigste når vi snakker høretelefoner, og hvordan er lyden så på Jabra Elite 65t? Det korte svar er at den er ok. Bestemt ikke nogen fantastisk lyd – på nogen måde, lydt tynd bas, og en smule grumset mellemtoner. Jeg syntes dog den er helt acceptable til f.eks. træning, film og lidt musik nu og da. Dog langt fra samme musik oplevelse som med mine almindelige Sennheiser høretelefoner, men du kan heller ikke helt sammenligne et par in-ear trådløse høretelefoner med et par over-ear høj kvalitets høretelefoner med ledning.

Pris

Jeg betalte omkring 1000,- for mine Jabra Elite 65t, hvilket er lidt i den høje ende hvis du sammenligner med andre lignende produkter. Prisen og kvaliteten hænger ok sammen, men det er desværre alt for mange punkter der trækker ned til at jeg syntes det er den rigtige pris på dette produkt. Havde prisen være nede i omkring 600 kroner ville det have været langt mere passende. En pris på over 1.000 er alt for høj når man se hvor hvilke problemer som der er med Jabra Elite 65t. Nogle gange kan du finde dem til en billigere pris i en online webshop eller hos nogle af de større elektronik giganter.

jabra elite købt i en webshop

Konklusion

På nogle områder har jeg været fint tilfreds med Jabra Elite 65t, men desværre er der også mange områder hvor produktet simpelthen ikke er godt nok. Pasform var for mig det største problem, her tror jeg dog at mange ikke vil have samme problem. Bluetooth forbindelse kunne godt være lidt mere kraftig, men det ville nok påvirke batterilevetiden for meget. Lyden er acceptable, så hverken dårlig eller god. Generelt er det dog ikke et produkt jeg helt kan anbefale, da du kan få andre produkter der er lige så godt men en del billigere.





Jabra Elite 65t

2 / 5

Lotte Nielsen

Lotte Nielsen er uddannet fysioterapeut og har igennem de sidste 10 år arbejdet med sport og idræt. Hun underviser inden for fitness og yoga og driver bl.a. bloggen Billigt Fitnessudstyr og Alt om Træning.