Yoga en effektive form for træning

Over de senere år har vi set en tendens til at træning gerne skal være mere og mere hardcore eller ekstremt. Se bare hvor mange der nu om dage dyrker maraton, triatlon eller ultraløb. Alt skal gerne være så ekstremt som muligt, og selvfølgelig også gerne deles med venner og familie på de sociale medier. Men fysisk aktivitet behøver ikke altid at være voldsom eller ekstrem for at være effektiv. Selv om yoga for mange godt kan virke lidt mildt sammenlignet med de fleste andre træningsprogrammer, så holder yogaens sundhedsmæssige fordele trit med – og overgår ofte – det, som mange mennesker ville kalde “traditionelle” motionsformer.

For som flere studier viser, så kan du med regelmæssig yogatræning sænke din risiko for hjertesygdomme og forhøjet blodtryk. Yoga kan også mindske symptomer på depression, hovedpine, diabetes og smerterelaterede sygdomme som gigt.

Yoga kan også være med til at give et vægttag. Flere undersøgelser har vist at voksne midaldrende folk, der dyrkede yoga mindst en gang om ugen, ofte tabte sig mere end dem, der holdt sig til andre former for motion. Samme undersøgelse viste, at overvægtige voksne, der dyrker yoga, tabte 3 kilo, mens flere andre træningsformer tabte sig 1-2kg.

Læs mere – Hvad er yoga?

Hvordan kan et forskellige positioner og lidt udstrækning gøre alt det? I modsætning til øvelser som løb eller vægtløftning – som begge sætter pulsen op, har et høj kcal forbrug per time og stimulerer dit nervesystem – så gør yoga faktisk det stik modsatte. Det sætter dig i en parasympatisk tilstand, så din puls falder, og blodtrykket falder.

Der blev på et tidspunkt lavet en dybdegående gennemgang af yogaens potentielle sundhedsmæssige fordele. Her viste det sig at at de typer og variationer af bevægelser, der typisk indgår i yoga, stimulerer trykreceptorer i din hud, som igen sætter gang i hjernens og kroppens vagale aktivitet. Din vagusnerve forbinder din hjerne med flere af dine organer, og den spiller også en rolle i hormonproduktionen og -frigivelsen.

Stresshormoner som kortisol falder, når den vagale aktivitet øges. Samtidig udløser denne stigning i vagalaktiviteten frigivelsen af hormonet serotonin, som er med til at regulere alt fra dit humør og din appetit til dit søvnmønster. Og en god søvn er noget af det vigtigste for godt velvære.

Alt dette kan forklare yogaens forskningsmæssigt dokumenterede forbindelse til et sundere hjerte samt dens evne til at reducere din stress, forbedre dit humør, dæmpe din appetit og hjælpe dig med at sove bedre. Når man tænker på de sundhedsmæssige fordele, der er knyttet til hver af disse hjerne- og kropsfordele – lavere inflammation, lavere kropsvægt, lavere sygdomsrisiko – kan man nemt argumentere for, at få aktiviteter er så gode for dig som yoga.

En ting, som yoga dog ikke gør, er at forbrænde masser af kalorier (med undtagelser af visse typer af poweryoga). Selv nogle former for yoga som Bikram yoga resulterer i et beskedent energiforbrug – forbrænder yoga typisk ikke mget mere end du gør under en hurtig gåtur.

Selv om flere og flere undersøgelser tyder på, at kalorier ikke bør være dit eneste fokus, når det gælder kost og motion, er der ingen tvivl om, at løb, svømning, cykling, vægtløftning og andre mere energiske motionsformer er gode for din hjerne og krop og forbrænder masser af kalorier mens du træner.

I modsætning til f.eks. styretræning og løb, så træner du med Yoga også smidighed, balance og muskelkoordination. Du træner sindet, reducere din stress og du træner på en måde der sjældent giver anledning til skader. Ofte rammer du med yoga også muskler som du normalt slet ikke får aktiveret ved f.eks. styrketræning men som alligevel er vigtige for at få en velafbalanceret krop.

Yoga er utvivlsomt en god form for træning for de fleste. Og kan for mange være en glimrende måde at komme i gang med at træne igen efter en længere pause eller skadeforløb.