skip to Main Content

Hvorfor prøve kræfter med en klatrevæg

Har man en gang prøvet at klatre, så ved man at det er en sport som kræver både en god fysik og koordination. Det er en sjov sport som kan dyrkes alene, eller sammen med vennerne. Enten udendørs på klipper, bjerge, eller et klatretårn. Men du har også mulighed for at prøve kræfter med det indendørs på en klatrevæg. Du kan læse mere om dette i vores gamle indlæg her på Fitness og klatrevægge.


Eksempel på en væg til klatring

Hvad er en klatrevæg

En klatrevæg er en kunstig væg, oftest lavet i glasfiber eller træ, som benyttes til klatring. Der er forskellige klatregreb på væggen, som gør at man kan planlægge forskellige ruter til toppen, alt efter hvilken sværhedsgrad man ønsker. Der kan være ruter for begyndere, som er ret nemme, og nogle for de mere øvede, med større afstand mellem grebene.

Klatrevægge kommer i forskellige størrelse, lige fra nogle som er 30-40 meter høje, til vægge på blot 2-3 meter. Til børn og begyndere, er de små klatrevægge helt i orden, men i takt med at man bliver bedre, vil man gerne prøve nogle lidt større vægge. Mange vælger også at prøve kræfter med rigtig bjergbestigning, efter de har dyrket klatring på en klatrevæg eller bouldervæg i nogle år.


Klatrevæggen fra nordkraft

Hvad er en bouldervæg

En lidt mere speciel type af klatrevægge er de populære bouldervægge. En bouldervæg er en kunstig sten, med forskellige klatregreb. De er ikke så høje som et klatretårn, eller en klatre væg, men er alligevel ret gode til at øge forskellige teknikker og træning på. Lige som er findes konkurrencer på klatrevægge, findes der også forskellige konkurrencer til bouldervægge. Her gælder det dog ikke om at komme først op på stenen, men om at vise de korrekte teknikker. Her er en google plus konto, hvor du finder forskellige artikler om klatring. Fjernet da google plus ikke længere findes.

Om man skal vælge den ene eller anden mulighed er lidt en smags sag. Nogle foretrækker klatrevægge da man her kan gå lidt mere højde på, mens andre bedre kan lide de tekniske udfordringer ved en bouldervæg. Personligt foretrækker jeg væggen, da jeg elsker højde. Ikke kun inden for klatring, men også faldskærmsudspring og hang gliding. Kunne godt tænke mig at prøve et wingsuit, men det har jeg desværre endnu ikke haft mulighed for.

Klatre i naturen

Træning og sport ved at klatreFor mange er det at klare på en bouldervæg eller klatrevæg blot træning til at blive bedre til at klatre uden for. Desværre er forholdene til den slags jo ikke optimal her i Danmark, men i mange andre lande er der mange som benytter disse vægge som en træning til når de skal klatre på klipper eller bjerge. Mange som dyrker klatring herhjemme, vælger dog også ofte at holde ferie i lande som Frankerig eller Italien hvor der er meget bedre forhold for at komme ud og klatre i naturen. Og her kommer den gode træning på boulder eller klatre-væggen til god gavn. Du vil tydelig kunne mærke forskel på hvis du har dyrket klatring i et halvt år på en klatrevæg i forhold til slet ikke at have trænet. Du bruger de samme muskler, og træner de samme teknikker.
Selvom det er sjovt at bruge en klatrevæg, så er det nu engang betydelig mere sjovt at klatre uden for – når vejret og forholdene er til det.

Endnu en lille video om hvordan man bruger en klatrevæg.



Lotte Nielsen

Lotte Nielsen er uddannet fysioterapeut og har igennem de sidste 10 år arbejdet med sport og idræt. Hun underviser inden for fitness og yoga og driver bl.a. bloggen Billigt Fitnessudstyr og Alt om Træning.